
Produkter
All the Magic you Need
The Cauldron Boutique sortiment
Vi tilbyder alt fra penduler, smykker, krystaller, kort, røgelse til rituelle genstande, olier, naturprodukter, the og fantastisk meget mere. Her har vi lavet et mindre udpluk af nogle fortryllede varianter til dig. Hvis du kommer langvejs fra, er det muligt at efterspørge, forespørge og bestille direkte på siden via kontaktformularen lige her Kontakt.

Egen produktion, håndblandet, fremstillet og energi-opladet under den rette månecyklus, dato og forhold. Mange af urterne, bær, planter mm. er egen økologisk dyrkning, derudover er ingredienser indkøbt fra bæredygtige samarbejdspartnere i det omfang det er muligt, derfor vil der også til tider være lidt ændring i smag grundet sæson. Vi lægger ære i, at fremme den ønskede virkning og magi i vores the, nogle af blandingerne er fra gamle familie opskrifter. Det er de rene ingredienser der bruges, produktet er derfor mere drøj i brug samt har en kraftigere smag end mange andre varianter på markedet.

Vores forskellige koffein-holdige kaffe varianter går under kategorien "Urte-kaffe". Det er hele bønner, kværnet med forskellige urter, planter og krydderier, igen går vi op i økologi, bæredygtighed og egen produktion. De egner sig bedst til stempelkande og kan med fordel bruges til is-kaffe. Vi skal også lige huske vores mørke, kraftige ceremoni kakao. Den er blandet med forskellige ingredienser for, at opnå den meditative og afslappende tilstand, der meget ofte bruges under Måne-ceremoni, dog er kakaoen en oplevelse i sig selv! Og når vi nu selv skal sige det, så har vi ramt smagen lige i r....

Vores olier er individuelt fremstillet og efter gamle familie opskrifter. Traditioner og procedure er i reglen meget vigtigt i arbejdet med olier. Det samme er formålet ved brugen, alle urter, planter og ingredienser nøje udvalgt. I givet omfang dyrket og produceret selv. Alle de rigtige energier og intentioner bearbejdes ned i disse olier, trækketid og forhold overholdes til punkt og prikke. Ud af denne tålmodighed og intense fremgang kommer en olie med en helt konkret virkning og betydning. Der kan i nogle tilfælde være en smugle afvigelser i forhold til duft, farve mm. Da de er fremstillet enkeltvis. Der er olier for situationer, ønsker, følelser, energier mm. Dette produkt bruges til at duppe på håndled, hals, i massageolie, stearinlys, oliebrænder, badet, shampoo mm. (Kun til udvortes brug).

Vores håndlavede lys er støbt med urter, planter, rødder, blomster, pulver, resin, olier og andre magiske ingredienser. Derudover udtales både manifestationer og besværgelser under selve fremstillingsprocessen. Farver og mængde afstemmes, hver enkelt lys er støbt individuelt, er unikt og fyldt med magi. For at gøre sagen simpelt, kommer de i både glas, metal og ren form.

Der er ikke noget vigtigere for en heks end, at holde styr på opskrifter, erfaring, viden og andet godt. Vi holder os et arsenal af "opskriftsbøger" med tilhørende fjerpenne. BOS-bog, journal, opskriftsbog, grimiore... kært barn har mange navne og vi har et bredt udvalg til den kræsne forfatter.

Det er som om, de der sten bare er en naturlig ingredients i livet. I lommen, tasken, halskæden og overalt, hvor der lige er plads til en lillebitte krystal mere (og nu ER det altså den sidste;).
Vi har polerede krystaller, rå, runde, tårne, katte, ugler, kranier, smykker, armbånd, adskellige størrelser og farver. Her går vi ikke ned på sten.

Rengøring, rensning. intentioner! Her er selvfølgelig vores mange forskellige røgelser og håndlavede smudgesticks på tale. Vores røgelse - der kommer i både pinde og toppe, er fra producenten Stamford. Smudge er håndlavet af forskellige hekse (herunder også os). Så mon ikke der lige skulle være en duft, der fornøjer din næse og energi.

Vi har da også runer og forskellige boards. Spiritboards, pendulboards, ouijaboards og runeboards. Her er tale om dygtige værktøjer, der kan bruges af begyndere såvel som de mere øvede for svar, divination, amuletter og orakel.
(Oiujaboards - her er aldersgrænsen 18 år - Basta!)